23.3.2026

Vellykkede inspirationsdage i København og Aarhus

Processed 55456948 BD81 41DA A0EA C2098ED7DCDD (2)

Vellykkede inspirationsdage i København og Aarhus

Den 11. og 18. marts afholdte Velliv Foreningen inspirationsdage i forbindelse med projektet Ung Styrke. Formålet med dagene var at styrke arbejdspladsernes evne til at skabe en tryg og meningsfuld onboarding for unge nyansatte. Dagen bød på viden om god onboarding, generationsforskelle, træning i konkrete værktøjer og sparring blandt deltagerne. Dagen blev faciliteret af to erhvervspsykologer fra Human House, der både stod for oplæggene og har bidraget til udviklingen af de praktiske værktøjer, som er målrettet arbejdet med unge nyansatte.

Centrale pointer fra dagen

- Den unge nyansatte skal ikke blot onboardes i sine arbejdsopgaver, men også i kulturen på arbejdspladsen.

- De vigtigste elementer for unge nyuddannede er: fællesskab, mening, feedback og udvikling.

- Generationsforskelle påvirker også arbejdslivet, og bør derfor tænkes ind i onboardingsprocessen.

Flere deltagere fremhævede, at dagen både gav inspiration og satte fokus på relevante elementer i forhold til arbejdet med unge på deres arbejdsplads. Flere deltagere har beskrevet ord som nysgerrighed, psykologisk tryghed, kommunikation og tillid, som nogle af de fokuspunkter, de vil være mere opmærksomme på fremadrettet.

Velliv Foreningen vil gerne takke for deltagernes bidrag og engagement, som var med til at skabe meningsfulde drøftelser og værdifuld vidensudveksling.

Hvis ikke, at du havde mulighed for at deltage i denne omgang, afholder Velliv Foreningen inspirationsdage vedrørende Ung Styrke igen til efteråret, hvor du vil have mulighed for at deltage – her vil Velliv Foreningen glæde sig til at byde dig velkommen.