• Forside>
  • Nyheder>
  • Velliv Foreningen er blevet stolt partner i Ungeløftet

1.9.2025

Velliv Foreningen er blevet stolt partner i Ungeløftet

Unge

Det kan med glæde meddeles, at Velliv Foreningen er blevet en del af ungeløftet. På den måde hjælper Velliv Foreningen til understøttelse af, at unge, der ikke har gennemført en uddannelse eller er i beskæftigelse, bliver en del af et arbejdsfællesskab. Ungeløftet er et nationalt partnerskab med underliggende lokale kommunale partnerskaber, som i essensen er et løfte om, at partnere vil arbejde for, at unge op til 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse og ikke er i beskæftigelse, bliver en del af et arbejdsfællesskab.

I Danmark er der 43.000 unge i alderen 15-24 år, som ikke har gennemført anden uddannelse end grundskolen, og som hverken er i job eller i uddannelse. Mange af disse unge oplever sociale udfordringer, psykiatriske diagnoser eller lignende, der gør det vanskeligt for dem at deltage i arbejdsfællesskaber. Derfor er Velliv Foreningen rigtig glade for nu at blive en del af ungeløftet, for netop at støtte op om de unge.

Der er et naturligt overlap mellem Velliv Foreningen og Ungeløftet. Med igangsættelsen af projektet Ung Styrke, har Velliv Foreningen sat et mål om at bidrage til, at unge lander lettere i arbejdslivet, og at gøre det lettere for arbejdspladser at tage imod dem og alt det, de bringer med sig. Dette kan ske gennem konkrete værktøjer og viden målrettet danske arbejdspladser og på sigt også de unge selv. Derudover har Velliv Foreningen støttet flere projekter, der er målrettet unge på kanten af arbejdsmarkedet. 

Både Ung Styrke og de støttede projekter deler Ungeløftets mission - især når det gælder at understøtte unges inklusion og fastholdelse på arbejdspladserne. Derfor er Velliv Foreningen rigtig glade for at kunne støtte op om at sikre trivslen for fremtidens generation af medarbejdere, som passer godt i forlængelse af Ung Styrke.

Union

Læs mere om Ungeløftet her.

Ungeløftet